Den bedste kur mod stress er en god bog. De sidste par uger har været meget hektiske med mange mails, opkald, møder, huskesedler… men hver morgen, eftermiddag eller aften synker jeg ind i en anden verden.

Lige nu læser (og hører) jeg Kirsten Thorups krigsroman Indtil vanvid, indtil døden. Om en dansk kvinde, der tager på rekreationsophold i Nazityskland efter sin mands død på Østfronten.

Det er som en gyser, hvor det langsomt åbenbarer sig, at det samfund, som hovedpersonen med naiv og nysgerrig troskyldighed opsøger for at finde trøst og mening, i virkeligheden er det rene galehus bygget på fanatisme, kynisme og løgn.

Man deler hendes vantro og angst i mødet med galskaben pakket ind i normalitet. Det er ikke sjov læsning, og man bliver hverken drevet frem af billige romantricks og cliffhangers. Men man synker ned i de herskabelige møbler, man fortaber sig i de sønderbombede gader, og man fyldes op af raseri og hævntørst over disse forheksede mennesker, der ser sig selv som overmennesker, mens de opfører sig mere og mere som dyr – udyr.

Når man læser sådan en roman, så ved man, at kunst ikke kan gøres op i penge. Det er som at se udover horisonten. Eller kigge op på stjernehimlen. Hvad er der værd? Jeg ved det ikke, men jeg vil for alt i verden ikke undvære det.