Jeg har læst ”De nærmeste” af Lotte Kirkeby Hansen. Om forældre, der dør, om søskende, der glider fra hinanden, om forhold, der bryder op og om børn, der gør sig fri. Om tabte verdener og savnet efter dem.

Puha, man bliver faktisk lidt trist, men det er også smukt beskrevet. Og stemningen og billederne sidder stadig i mig flere måneder efter jeg læste bogen. Mærkeligt, hvordan bøger gør forskelligt indtryk.

Nogle læser nærmest sig selv – men bagefter kan man heller ikke rigtig huske dem. Det er ligesom et stykke slik. Kalorierne bliver hurtigt omsat. Og så er der dem, der er svære at tygge sig igennem, men som til gengæld bliver i kroppen og sindet meget længere.