Jeg har læst ”En dag vil vi grine af det” af Thomas Korsgaard. Eller rettere: Jeg har hørt den.

For jeg hørte forfatterens egen indtaling, og den skulle simpelthen have en særlig lydbogspris.

Alt det uudtalte og oprørske, der ligger lige under den unge mands rolige og lakoniske stemme. Den måde han slår over i dialekt og gengiver de enkelte familiemedlemmers personlighed. Og så den lavmælte aggressivitet, der præger flere af relationerne.

Det er et Danmark, som jeg ikke kendte, men hvor brutalitet og kærlighed er så tæt sammenfiltret, at det næsten er umuligt at få det ene uden også at få det andet.