Gør jer selv en tjeneste og gå ind og se DR3’s nye ungdomsserie, Doggystyle. Det er noget af det bedste dansk-producerede fiktion, jeg længe har set!

Serien handler om 21-årige Asta, der må sætte drømmen om skuespillerkarriere og storbyliv på stand by, da pengene slipper op og hun må flytte hjem til familien og barndomsvennerne på Odden. Det er så her, at det virkelige eventyr begynder, fornemmer man efter seriens første to afsnit.

Jeg håber det i hvert fald. For billederne fra Odden er så fantastiske og skildringerne af det lokale ungdomsmiljø så rammende, at man slet ikke har lyst til at komme tilbage til storbyen.

Bliv her og find dig selv, Asta, tænker man. For den Asta, man lærer at kende i byen, er pisseirriterende i sin selviscenesættende og selvovervurderende jagt på glamour. Den står på trutmund og Instagram non stop. Det er virkelig irriterende – men overraskende nok også lidt rørende. For vi kan se lige igennem hende. Og det vi ser, er en stor pige, der er taget til byen med drømmen om at blive til noget. Men som bare ikke rigtig har noget at have det i. Hendes ældre instruktør-bolle-ven kan tydeligvis heller ikke se talentet i hende. Han synes bare, at hun er lækker.

På Odden er der råt med udbombede huse og hash – men også fuld af den kærlighed og ærlighed, som stort set er fraværende i storbyens overfladiske symboljungle. Her samles man om den fælles fortid, man slapper af i hinandens selskab, og man er bare sig selv. I byen derimod, der samles man om drømmene, man gør sig til, men ved ikke rigtig, hvem man selv er.

Så hjem til Odden og find dig selv, Asta, tænker man. Det bliver du nødt til, hvis du en dag skal vende tilbage til byen og være noget, blive til noget.

Jeg kan næsten ikke vente med at se de næste afsnit!

Tak til DR3 og manuskriptforfatter og instruktør Anna Emma Haudal for at tage tråden op efter SKAM og lave vedkommende fiktion for unge. Men endnu mere tak for at turde lave jeres HELT eget.

Jeg elskede SKAM og har sjældent været så forelsket i en series karakterer og spændt på det næste afsnit (webisode), som jeg var af SKAM. Jeg har flere gange sneget mig på toilettet derhjemme og på Christiansborg – bare for at se, hvilke knuder der nu skulle slås eller vikles ud i forholdet mellem Noora og William, Isak og Even og Sana og Yousef. Eva og Jonas’s sæson så jeg ud i et stræk. SKAM vil for mig altid stå som et højdepunkt i nordisk fiktion. Noget helt andet end Matador, som jeg har set 3-4 gange – men akkurat ligeså skelsættende og vedkommende.

Men trods min forelskelse i hele SKAM-galleriet og opslugte interesse for de Shakespeare-agtige kærlighedsforviklinger, så kommer SKAM let til at fremstå som en romantisk ungdomskomedie i sammenligning med miljøet og personerne i Doggystyle.

Doggystyle er ikke SKAM og vil heller ikke være det. Doggystyle er mere rå og berører temaer, som går langt udover kærlighedsforviklingerne i SKAMs forholdsvis uskyldige gymnasieunivers: Forholdet mellem generationer. Forbindelsen mellem land og by. Forskellen mellem at blive taget bagfra af en fyr, man gerne vil behage og gøre sig til for, og så bare at knalde, fordi man er liderlig.

Det sidste bliver brat afbrudt, da den unge skraldemand Bjarke fnisende opdager, at Asta har hår på kussen. Hans reaktion sårer Asta, hun skælder ud og skrider, og man ved ærligt talt ikke, hvem man skal have mest ondt af. Det er så godt ramt, for sådan er det jo at være ung. Man er så usikker og hurtig til at blive såret – men også hurtig til at bide fra sig og såre andre.

Ja, sorry ordvalget, men Doggystyle er bare ikke så uskyldig og romantisk som SKAM.

Her kunne jeg så slutte af med noget om, hvor vigtigt det er, at vi har public service, der kan lave en serie som Doggystyle, og hvor dumt det er, at DR skal spare. Jeg er jo politiker og kulturordfører.

Men jeg er også på barsel og har kun den tid, det tager min søn at tage en lur. Så de pointer må ligesom give sig selv.

Mit vigtigste budskab er: Gå ind på DR3 og se Doggystyle. Uanset om du er ung og kan spejle dig i karaktererne. Eller om du er voksen og vil vække minder til live fra din egen ungdom – eller vil vide, hvordan det er at være ung i en tid med Instagram og Snapchat.

Eller også bare fordi, det er skidegodt tv, produceret og spillet af en helt ny generation i filmmiljøet. En generation, som er opvokset i de sociale mediers selviscenesættende tidsalder – og derfor måske også er bedst til selv at reflektere over, hvad det gør ved os.

Se en trailer her: Trailer.

Se serien her: Serie.