Tidligere formand for Danskernes Parti, Daniel Carlsen (nu Stokholm), er blevet idømt 30 dages betinget fængsel for at uddele ”asylsprays” på gaden i Haderslev. Det er jeg virkelig glad og lettet over. Det er den foreløbige kulmination på en lang og til tider ensom kamp for at få samfundet til at tage truslen fra den radikaliserede højrefløj alvorligt.

Jeg har gennem de seneste år med stigende bekymring fulgt udviklingen på den nationalistiske højrefløj. Jeg har set, hvordan deres holdninger gradvist er blevet mere og mere radikaliserede. Hvordan deres metoder er blevet mere og mere rabiate. Og hvordan de har fået tag i flere og flere, samtidig med at det er lykkedes dem at skubbe til grænsen for, hvad der opfattes som acceptabelt og mainstream i vores samfund.

Den ekstreme højrefløj repræsenterer stadig kun et meget lille mindretal. Men hvor deres holdninger tidligere blev mødt af klar afstandtagen og fordømmelse, så bliver de i dag mødt af en nærmest naiv og overbærende holdning af flertallet på Christiansborg. Det har givet den radikaliserede højrefløj alt for let spil. Og det har svigtet de mennesker, som er ofre for deres voldsomme og aggressive agitation.

Da jeg i 2016 blev udnævnt som ny radikal rets- og værdiordfører, blev kampen mod den radikaliserede højrefløj derfor en af mine mærkesager. Se fx det her Interview. En af de første sager, jeg kastede mig over, var netop Daniel Carlsens “asylspray”. Se fx denne historie eller denne.

Jeg var rystet over aktionen, og tænkte, at nu måtte alle da kunne forstå alvoren. Men på Christiansborg nøjedes flertallet bare endnu engang med at trække på skuldrene og ryste på hovedet. Det var ærligt talt oprørende. Især når man tænker på, hvordan reaktionen havde været, hvis det havde være en muslimsk organisation, der uddelte pebersprays til forsvar mod danske mænd. På det her tidspunkt sad vi faktisk netop og forhandlede tiltag mod radikalisering og religiøse forkyndere. Men når jeg foreslog, at tiltagene også skulle gælde for politisk radikaliserede, blev jeg fejet af bordet.

Men jeg var overbevist om, at Danskernes Parti denne gang havde overskredet en afgørende grænse. For når man opildner til racistisk vold og selvtægt, så er der ikke længere bare tale om ekstreme holdninger og ytringer, der skal bekæmpes gennem politiske modstanderes fordømmelse, argumenter og åben debat. Nej. Så er der tale om en bevidst undergravelse af retsstaten. Og så er det retsstaten, der skal slå tilbage.

Jeg stillede derfor dette spørgsmål til daværende Justitsminister, Søren Pind:

I svaret tog Justitsministeren afstand fra aktionen, men bagatelliserede den samtidig som et “mediestunt”. Han henviste dog også til våbenloven og racismeparagraffen og bekræftede derved min mavefornemmelse: At der ikke bare var tale om et mediestunt, men om et lovbrud. Og det har vi så i dag, to år efter, retten ord for, at der var. Daniel Carlsen er dømt for for racistisk propaganda og et brud på våbenloven.

I de kommende dage vil vi sikkert se nogen kritisere dommen med henvisning til, at hårspray ikke er et våben. Til det er der jo bare at sige, at det er et baseballbat, en hammer eller en dunk saltsyre jo heller ikke. Men mon ikke det ville blive taget alvorligt, hvis nogen annoncerede, at de ville dele “jødesyre” ud til antisemitisk selvforsvar? “Homohamre” ud mod fordærvelse af de danske familieværdier? Eller “humanistbat” til forsvar mod landsskadelig virksomhed?

Andre vil måske anføre, at det jo handler om ”selvforsvar”. Men racistiske overgreb er næsten altid blevet motiveret gennem et påstået selvforsvar. Jøderne blev beskyldt for at slå kristne børn ihjel for at bruge deres blod til religiøse ritualer. Tutsierne blev beskyldt for at have stjålet huttuernes land. Lynchninger i USA blev systematisk retfærdiggjort gennem anklager om sorte mænds voldtægter af hvide kvinder. Under den jugoslaviske borgerkrig blev kroaterne beskyldt for at have slået serbiske babyer ihjel, hvilket førte til massemord på kroatiske krigsfanger og civile.

Sådan kan man blive ved. Vores historie er fuld af eksempler på, at forfølgelse, overgreb og folkedrab retfærdiggøres som civilisationens forsvar mod de andre, som anklages for at være blodtørstige barbarer eller – som her – simple voldtægtsforbrydere.

Med dommen er der endelig blevet sat en fod ned over for de ekstreme nationalister. Det kan vi takke retsstaten for. Men kampen slutter ikke her. Slet ikke. Den er faktisk kun lige begyndt, og det er på høje tide, at Christiansborg også melder sig ind i kampen.

Danskernes Parti er godt nok blevet nedlagt, og Daniel Carlsen har trukket sig fra det politiske liv. Men i mellemtiden har vi fået Stram Kurs og Rasmus Paludan. Og selvom man skulle tro, at det var umuligt, så er Paludan endnu mere ekstrem end Carlsen.

Jeg skrev første gang om Paludan tilbage i 2017, hvor han holdt en voldsforherligende tale til en demonstration i Nyhavn. Her er et par illustrative udpluk fra talen: “Vores gader og stræder vil blive forvandlet til floder af blod. Og de fremmede fjenders blod vil ende i kloakken, hvor de fremmede fjender hører hjemme.” Og “De fremmede fjender er primitive mennesker, som faktisk er mennesker mest i biologisk forstand, de stoler kun på deres familiemedlemmer eller andre i deres stamme og derfor kan de ikke kæmpe sammen uden for stammen og familien, de er ynkelige uslinge, hvis død på det tidspunkt vil være både nødvendig og lovlig”. Du kan læse mere om talen her, ligesom du kan læse min seneste opdatering om Paludan her: