Justitsministeren bekræfter, at Mette Thiesens Sharia-påstande var pure opspind

Husker I, da Mette Thiesen fra Nye Borgerlige påstod, at der havde været bevæbnede Sharia-vagter til et Iftar-arrangement på Rådhuspladsen? Ellers kan I læse mit opslag om sagen her. Mette Thiesens påstand blev straks afvist af adskillige øjenvidner. Men nu har vi også fået Justitsministeren og ordensmagtens ord for, at der var tale om pure opspind.

Det var egentlig ikke fordi, jeg selv var i tvivl. Men jeg syntes, at det var så alvorlig en beskyldning, at Justitsministeren måtte på banen. Det skulle ikke bare blive ord mod ord. Derfor stillede jeg et folketingsspørgsmål til Justitsministeren, hvor jeg bad ham be- eller afkræfte Mette Thiesens påstand. Og nu har jeg så fået svar.  Svar 705Af svaret fremgår det, at: ”Københavns Politi ikke er bekendt med oplysninger vedrørende det pågældende arrangement, der giver anledning til at antage, at der skulle have været tale om bevæbnede vagter.” Så Thiesens påstand var altså fri fantasi – en slags ønsketænkning om man vil. Så har vi det på det rene.

Men for mig er sagen ikke slut her. For selvom Mette Thiesen nu officielt er blevet taget i at lyve, så kan det da ikke passe, at man bare kan sprede den slags falske påstande, uden at det har konsekvenser? Det spurgte jeg også Søren Pape om. Og svaret er: Nej.

Søren Pape henviser i sit svar til Straffelovens §267 (injurieparagraffen), der fastslår, at det kan give op til fire måneders fængsel at ”fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse”.

Det undrer mig dog lidt, at han ikke også nævner Straffelovens §268 om bagvaskelse, der slår fast, at straffen kan stige til fængsel i to år, hvis påstandene er fremsat ”mod bedre vidende”, eller hvis gerningsmanden ikke har haft ”rimelig grund til at anse den for sand”. For det må man da i den grad sige er tilfældet her.

Uanset hvad efterlader lovgivningen i hvert fald ingen tvivl: Det er ikke meningen, at man bare kan strø om sig med falske påstande og løgne om andre. Vi har ytringsfrihed, og det indebærer som bekendt retten til at håne, spotte og latterliggøre andre. Men det indebærer ikke retten til at udsætte andre for injurier og bagvaskelse.

Det tror jeg desværre, at mange har misforstået. De tror, at ytringsfrihed er ansvarsfrihed. Men det er det ikke. Tværtimod. Jo flere muligheder vi har for at ytre os og nå bredt ud med vores budskaber, desto større bliver ansvaret også. Og det er et ansvar, vi i højere grad selv står med i dag end tidligere. For hvor det tidligere var redaktører, der besluttede, hvad der skulle udgives, og som kunne sortere falske påstande og injurierende indlæg fra. Så er det i dag os selv, der trykker på “udgiv-knappen”, når vi lægger ting op på Facebook eller Twitter. Filteret er væk. Men det er ansvaret ikke.

Det betyder alt andet lige, at der vil ende flere ytringer ude i æteren, som retten skal tage stilling til. Det har jeg det selv lidt dobbelt med. For jeg bryder mig egentlig ikke om, at politiske kampe ender i retten. Omvendt er den enkeltes behov for at blive beskyttet mod injurier ikke blevet mindre af at mulighederne for at fremsætte og sprede dem er blevet større. Tværtimod.

Mette Thiesen og Nye Borgerlige har stadig ret til at mene og ytre, at islam skal bekæmpes. Men de har ikke ret til at lyve om andre. Jeg håber, at de fremover har tænkt sig at overholde loven. Ellers håber jeg ærligt talt, at de vil blive stillet til regnskab for det.

Martin Henriksens alternative vinkel på sagen…

I øvrigt et lille kuriosum. I svaret til mig henviser Søren Pape til et andet spørgsmål, der er blevet stillet i sagen. Så det gik jeg naturligvis ind og fandt på folketingets hjemmeside. Det viser sig så at være et spørgsmål fra Martin Henriksen, og man må sige, at hans vinkel er en ganske anden.

Han spørger, “hvorfor politiet ikke greb indover for den muslimske magtdemonstration på Rådhuspladsen i København”, og så henviser han til en video fra Den Korte Avis. Man ved jo knap nok, om man skal grine eller græde. En magtdemonstration? Hvor har han det fra?

Spørgsmål 705Men læs så lige svaret her. Det er for langt til at gengive i sin helhed her. Men over to sider tager Justitsministeriet, Rigspolitiet og Københavns politi Martin Henriksen i lære vedrørende grundloven og forsamlingsfriheden. Først slår Rigspolitiet fast, at “det fremgår af grundlovens § 79, at borgere har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede.” Og at: “Politiet har efter politilovens § 7, stk. 1, til opgave at beskytte borgernes ret til at forsamle sig.”

Dernæst redegør Københavns Politi for arrangementet på Rådhuspladsen. Det fremgår, at arrangørerne har søgt om tilladelse til at afholde arrangementet, og at Københavns Politi har givet tilladelsen, da de ikke fandt, at der var noget til hinder for forsamlingen.

Det fremgår også, at en politipatrulje besøgte arrangementet og vurderede, “at alt var roligt på stedet, hvor der blev holdt taler og spillet musik.” Alt i alt konkluderer Københavns Politi, “at forsamlingen på intet tidspunkt har udgjort en fare for den offentlige fed, forstyrrelse af den offentlige orden eller for enkeltpersoners og det offentliges sikkerhed. Efter Københavns Politis opfattelse har der derfor ikke været grundlag for at forbyde forsamlingen.”

Martin Henriksen burde læse lidt op på Grundloven…

Delsvar 705

 

 

4 meninger om “Justitsministeren bekræfter, at Mette Thiesens Sharia-påstande var pure opspind

  1. Så er det vel kun at politianmelde Mette Thiesen, hvis der skal være mening og holdning bag alt det store arbejde.
    Det må ikke ustraffet hen, at være så intrigant.

    Liked by 1 person

  2. At de højrenationale personager – nævnt ved navn – er indifferente overfor grundlovens paragraffer, kommer ikke bag på mig, så længe de har håbet om at rejse modstand mod muslimer i Danmark. Det ligger jo i deres raison d’etre. Men desværre er der endnu flere politikere fra gamle partier, som også forsøger at udfordre grundloven. Der er også forslag om ændringer i lovgivningen, som forringer borgernes rettigheder generelt, selvom de efter sigende er målrettet nogle få. Ligesom borgernes ret til indsigt i politikernes arbejde er blevet voldsomt beskåret ved ændringen af offentlighedsloven. Det ser ud som om den overdrevne skrækkampagne, som visse politikere kører mod immigranter og flygtninge, bruges som løftestang for flere små ændringer i lovgivningen, der tilsammen forringer alle borgeres frihedsrettigheder lidt efter lidt. Dette sker, da lovteksten ikke må diskriminere, men skal være generel, fordi vi per se er lige for loven. Når det er sagt, så ser det ikke ud som om at nogle politikere og embedsmænd, regner sig til at være blandt dem, der er underlagt loven. I hvertfald er flere dubiøse udlægninger og eventuelle overtrædelser blevet tiet ihjel og ikke forsøgt efterprøvet ved domstole, og andre instanser, hvis formål det er at sikre at også politikeres handlinger sker inden for lovgivningens rammer og hensigt. Det er skammeligt at det får lov at foregå, for d et er med til at forværre politikerleden og ligegyldighed med demokratiet og dets spilleregler. Når folkevalgte kan skide på den lovgivning de selv er med til at vedtage, hvorfor skal andre så overholde den ? Respekten for Folketinget of loven vil lige så stille forsvinde og vi vil se begyndende anarkistiske tilstande. Først blamdt exytemistiske og marginaliserede grupperinger, senere mere generelt, hvis ikke de demokratiske idealer bliver efterlevet og visse politikeres moralske og etiske kompasser bliver kalibreret ind efter dank lovgivning og ønsket om at være folkets ydmyge tjener, i stedet for at profilere sine radikaliseret tilbøjeligheder og skabe uro. Fra højrepopuæistermes side venter jeg faktisk at det er en bevidst strategi, som i sidste ende skal gøre det muligt at en stærk mand, uimodsagt kan komme ind og blive den store frelser, der skaber ordning og fjerner fjendebilleder i en endlösung. Damit das Volk, Frei sin können. Sikke noget.

    Liked by 1 person

  3. Der er ved og udvikle sig en Post-danskhed. som en højreradikal parallel kultur, der direkte truer vores kultur. og nationale sammenhængskraft. Det er et falsk vrangbillede af danskheden som en monokultur der ikke er i kontakt med sin tilstødende omverden. en totalitær kultur. som der truer vores nationale identitet det eneste vi faktisk har tilfælles med post-danskheden er vores sprog, resten er totalt forskelligt. da man ved og se bort fra de sidste 100-150 års kulturelle udvikling i vores danske kultur. har skabt et falsk vrangbillede som er kunstigt skabt. dem som peger fingre og siger parallelkultur tilhøre selv en parallel kultur som er grundliggende anderledes end den sekulære danskhed som der er normen, ja den tilkender sig en dybt fundamentalistisk fortolkning af kristendommen som vi andre forlod for ja 100-150 år siden. jo før vi erkender at dette er tilfældet og at vi ikke kan bygge bro til den vrang kultur af danskheden, jo før vil vi kunne forsvare vores åbne danskhed. selv om jeg er åben og tolerant, så begrænser min tolerance sig til at mit kulturelle grundlag ikke er truet. post-danskheden truer vores fælles kultur og man er naiv hvis man ikke tager denne trussel alvorlig.

    Liked by 1 person

  4. Der er et par formelle fejl i ovenstående indlæg fra Zenia Stampe – 1. ytringsfriheden er garanteret i grundloven, men den tager sigte på at staten ikke må lægge hindringer i vejen for denne ytringsfrihed. Det giver ikke privatpersoner en tilladelse til at sige hvad som helst ved henvisning til grundloven, og i øvrigt står der også at udøvelsen af ens ytringsfrihed er underlagt ansvar for domstolene. Det er naturligvis også det Zenia mener, men det er en udbredt misforståelse at grundloven regulerer forholdet mellem borgerne per se. Derimod bygger straffeloven og andre love på grundlovens bestemmelser, så det er – rent formelt set – ikke grundlovens bestemmelser om ytringsfrihed der er gældende her. Det ville nemlig medføre at en privat avis havde pligt til at lade alle komme til orde for ikke at forsynde sig mod ytringsfrihedens bestemmelser. Det fremgår af Grundloven:

    § 77
    Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.

    Altså under ansvar for domstolene, og det indebærer også at censur IKKE kan forekomme hvis det er staten der vil udøve den censur, men det indebærer altså ikke at borgerne indbyrdes ikke kan forsøge at begrænse folks ytringsfrihed.

    2. Igen formelt set: Politiet skal IKKE give tilladelse til afholdelsen af en demonstration, da det er enhver borgers ret til at demonstrere ubevæbnet når som helst. Dog kan politiet gribe ind i en etableret demonstration hvis det af det befrygtes at skabe uorden, eller sagt med Grundloven:

    § 79
    Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred.
    Man kan så spørge sig selv om hvordan politiet skal kunne få nys om en demonstration hvis den ikke kundgøres på forhånd, men her er der den krølle på sagen at politiet har ret til at overvære demonstrationerne og i den forbindelse kan politiet forlange at få at vide at demonstrationen afholdes, men tilladelse skal det ikke give.

    Hvis politiet ikke får at vide at der afholdes en demonstration under åben himmel og finder ud af det, kan det så straks opløse den hvis det følger de eksisterende regler, dels ved at det kan påstå at det befrygter fare for den offentlige fred, dels opløse den ved at overholde nogle formelle regler angivet i grundlovens

    § 80
    Ved opløb må den væbnede magt, når den ikke angribes, kun skride ind, efter at mængden tre gange i kongens og lovens navn forgæves er opfordret til at skilles.

    Det er min opfattelse at folk generelt misforstår begreberne fordi de henviser til grundloven, men det er lovgivningen som sådan der regulerer borgernes adfærd, ikke grundloven. Den regulerer derimod magthavernes adfærd i forhold til borgerne. Så det er altså straffeloven fx der angiver myndighedernes muligheder, herunder andre borgeres ditto, og det er kun indirekte grundloven der er øverste lov for andre love.

    Måske vi skulle have en jurist på banen her?

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.