Velkommen til en blog om livet på Christiansborg. Målet er at invitere dig med ind i min hverdag på Christiansborg og give dig et indblik i mine daglige politiske overvejelser.

Bloggen vil give et andet perspektiv på politik end det, vi normalt får via læserbreve og facebook-opdateringer. Her står budskaberne som regel knivskarpt, argumenterne er nøje udvalgt og retorikken er finpudset. Jeg elsker selv den genre. Der er ikke noget bedre end at lave en facebok-opdatering, der sidder lige i skabet, og hvor folk kvitterer med et like eller en “det-kunne-jeg-ikke-have-sagt-bedre”-kommentar. Så det vil jeg selvfølgelig fortsætte med – bare ikke her.

For her skal I høre noget om alt det, som den traditionelle politiske kommunikation sjældent kommer ind på. De lange dage i Folketingssalen om alt fra burkaforbud til forslag om forhøjet straf for tyveri af kæledyr. Møder i ministerierne og med folk udefra. Forholdet til pressen og de politiske kollegaer. For slet ikke at tale om: Tvivl. Værdier, der kolliderer. Tid, der skal prioriteres. Og et politikerliv og et familieliv, der skal kombineres.

Som kulturordfører vil jeg også skrive lidt om mine kulturoplevelser. En god bog, en teaterforestilling eller et stykke musik. Forvent ikke en sofistikeret anmeldelse, men lidt om min umiddelbare oplevelse og refleksion.

Jeg har fundet inspiration til bloggen fra de mange forskellige blogs, der vrimler frem for tiden. Blogs om mad, mode, børn, sport osv. De er meget forskellige, men har alle det til fælles, at de er båret af en dyb lidenskab og er skrevet i et uformelt og personligt sprog. Hvorfor skulle man ikke kunne skrive om politik på den måde?

Jeg vil bestræbe mig på at kombinere ord med smukke, sjove og tankevækkende billeder. Billedet ovenfor har ikke så meget at gøre med denne tekst – men er et af mine egne yndlingsbilleder fra Christiansborg. En stille stund i Vandrehallen med min søn Gotfred.

Men ellers vil I nok ikke se så mange billeder af mine børn. De betyder selvfølgelig alt for mig og fylder også godt op i min telefons billedarkiv, men min mand og jeg traf for længe siden den beslutning, at de skulle holdes så langt væk fra det politiske som muligt. Jeg er en politiker, der er elsket og hadet, og bare tanken om, at noget af det had kunne ramme dem, gjorde beslutningen meget nem for os.

Jeg håber, at du har lyst til at læse med, kommentere og komme med forslag til emner.

Velkommen til min hverdag!